Om os

Vores lægehus
Klinikken er en kompagniskabspraksis som ejes og drives af Else Jacevicz, Jens Ehlers og Søren Lassen, som alle er speciallæger i almen medicin
Lægerne suppleres af 4 højt kvalificerede konsultationssygeplejersker. Yngre læger under basisuddannelse eller speciallægeuddannelse vil også i perioder have ansættelse i klinikken.
Vi holder til i moderne og lyse kliniklokaler på Skibbroen 13 A i Tønder. Der er parkeringspladser helt tæt på.
Både ejere og ansatte deltager løbende i praksisrelevant efteruddannelse, kurser og projekter til gavn for patientbehandlingen.
Klinikken er akkrediteret af Sundhedsstyrelsen i 2017. Det betyder, at vi lever op til en række standarder vedr. arbejdsgange, patientsikkerhed og kvalitet.
Klinikinformation
Beliggende centralt i Tønder med gode parkeringsforhold. Handicap venlig adgang.
Telefontider
Åbningstider
Hvem er vi







Debbie
Praksis sygeplejerske
Lægevejen
Du kan se en video med en gennemgang af Lægevejen her: Om lægevejen.dk
Tidsbestilling
Du kan bestille tid hos din læge/speciallæge til personlig konsultation.
E-mailkonsultation
Du kan stille enkle og konkrete spørgsmål til din læge/speciallæge, og modtage svar.
Receptfornyelse
Du kan anmode din læge/speciallæge om receptfornyelse på fast ordineret medicin eller forespørge om recept på medicin.
VIGTIGT!! Henvendelser vedrørende akut sygdom, kan ikke finde sted via Lægevejen.dk. Du bør i stedet ringe til din læge.
Vi tilbyder
Priser
Se vores priser her
Betalingen kan ske via MobilePay samt kontant.Vi tager desværre ikke imod visa dankort eller lignende.
Ydelse | Pris |
Sygemelding | 500 kr |
Kørekortsattest, over 20 år | 500 kr |
Kørekortsattest under 20 år | 400 kr |
Ansøgning Handicapskilt | 400 kr |
Ansøgning medicintilskud | 400 kr |
Aupair attest/skoleophold | efter tidsforbrug |
Lægeerklæring rejseforsikring | 500 kr |
Mulighedserklæring | 750 kr |
andre specielle attester | efter tidsforbrug |
Privat konsultation | 600 kr |
Information
Sundhedsstyrelsen har landsdækkende indskærpet reglerne for receptfornyelse af sovepiller, beroligende medicin, stærk smertestillende medicin og centralstimulerende midler (medicin til behandling af bl.a. ADHD). Fornyelse af recepter skal, med mindre helt særlige omstændigheder taler herfor, ske ved personligt fremmøde og kan således ikke finde sted over internettet/e-mail eller pr. telefon.
I vores lægehus vil vi derfor kræve personligt fremmøde til udskrivning af medicin. En gang årligt vil vi foretage konsultationen som en årskontrol, hvor vi mere indgående vurderer behovet for medicinen fremadrettet og evt. bivirkninger heraf. I mellemliggende periode er det nødvendigt med konsultationer, hvor vi hver gang vil vurdere evt. udtrapning af medicinen. Ved kontrollerne vil vi udskrive medicin nok til næste kontrol, der kan ikke udskrives yderligere medicin pr telefon eller mail. Overholdes doseringen ikke, kræves fremmøde ved læge.
Vær også opmærksom på, at behandling med de pågældende midler kan føre til inddragelse af kørekortet, samt manglende mulighed for udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekortet.
Eksempler på vanedannende lægemidler:
Angstdæmpende/sovemedicin: Oxapax, Alprazolam, Bromam, Diazepam, Zonoct, Zolpidem
Stærk smertestillende /morfika : Buprenorphin, Fortamol, Kodein, Metadon, Morfin, Oxycodon, Oynorm, Tramadol, Kodimagnyl
Centralstimulerende stoffer: Concerta, Medikinet, Motiron, Ritalin.
Du kan søge flere oplysninger på nettet.
Recepter på fast medicin kan fornyes ved konsultation, via hjemmesiden, ved telefonisk henvendelse eller via "min medicin".
Da der kan være ventetid på telefonen, anbefaler vi, at anmodning om receptfornyelse fortrinsvis sker via hjemmesiden eller "Min Medicin" eller når du alligevel er til konsultation i klinikken.
Går du til fast kontrol på sygehuset eller ved en speciallæge , skal du normalt have recepter på medicin vedrørende det forløb fornyet på det ambulatorium eller ved den speciallæge, hvor du følges.
Får du fast medicin, vil vi altid bede dig komme til mindst én årlig konsultation, så vi kan sikre os at du fortsat skal have medicinen, at doseringen er korrekt og at du ikke har udviklet bivirkninger.
Vi har fokus på udskrivning af smertestillende som f.eks. panodil, ipren, ibuprofen og lignende midler.
Som udgangspunkt skal der være en god begrundelse for at ovenstående medicin skal ordineres som fast medicin.
Vi tilstræber derfor at smertestillende medicin i denne kategori kun benyttes efter behov i kortere perioder. Dette kan betyde at vi er mere strikse med udskrivning af den type smertestillende medicin.
Særligt er vi opmærksomme på gruppen af medicin der hører under NSAID - f.eks. ipren, ibuprofen og bonyl. Den type medicin har hyppige bivirkninger, nogle potentielt alvorlige, og risikoen for dette er højere jo højere din alder er og/eller hvis du samtidig får anden medicin og/eller har kroniske sygdomme.
Vi udskriver derfor primært NSAID til kort behandling og til særlige lidelser hvor NSAID er at foretrække - f.eks. menstruationssmerter, led-og muskelsmerter som følge af skade/overbelastning, gigtsmerter samt smerter ved galde-og nyresten.
Hvis du får anden medicin eller/og din alder er over 65 år, kan det være at vi foreslår en anden type smertestillende behandling til dig.
Vi tilbyder rejsevaccination i klinikken og har ofte de mest almindelige vacciner på lager. Øvrige vacciner bestiller vi til dig på apoteket, så du selv kan medbringe dem til din konsultation.
Vi gør opmærksom på at konsultationer vedrørende rådgivning og vejledning ifbm rejser, samt konsultationen ved vaccinationerne er egen betaling, de dækkes altså IKKE af sygesikringen.
Ved ønske om rejsevaccination skal du gøre dig følgende klart inden du kontakter os:
- Rejsemål og varighed. Ved flere rejsemål angives varigheden af alle de enkelte ophold
- Rejsetype (Forretningsrejse til storby eller storbyferie/ arrangeret turistrejse med dagsudflugter/ individuel rejse fx rygsækrejse/ familiebesøg i oprindelsesland/ udstationering)
- Særlige risici (Dårlige hygiejniske forhold/ tæt kontakt med lokalbefolkningen/ længerevarende kontakt med lokalbefolkningen/ seksuel kontakt med lokalbefolkningen/ tæt kontakt med lokale dyr/ trekkingtur med ophold i landområder/ trekkingtur med ophold i skovområder).
Du kan herefter bestille en tid hos læge for planlægning af vaccinationsforløbet.
En konsultation vedrørende rejsevaccination eller vejledning ifbm hermed koster 300 kr for første konsultation og 150 kr for de efterfølgende konsultationer. Telefon/email konsultation om vacciner koster 100 kr. Herudover betales for de enkelte vacciner, hvis de ikke medbringes.
Se prisen på rejsevaccinationer under sektionen priser
Børnevaccinationsprogrammet:
3 måneder
DiTeKiPolHib1 + P
(Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-hæmophilus influenza) + (Pneumokok-lungebetændelse)
5 måneder
DiTeKiPolHib2 + P
(Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-hæmophilus influenza) + (Pneumokok-lungebetændelse)
12 måneder
DiTeKiPolHib3 + P
(Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-hæmophilus influenza) + (Pneumokok-lungebetændelse)
15 måneder
MFR 1 (Mæslinger-fåresyge-røde hunde)
4 år
MFR 2 (Mæslinger-fåresyge-røde hunde)
5 år
DiTeKiPol (Difteri-stivkrampe-kighoste-polio)
12 år
HPV vaccination for piger og for drenge fyldt 12 år efter 1. juli 2019. Gives som 2 injektioner med 4-6 måneders mellemrum.
Børnevaccinationer er gratis, betales af sygesikringen
Privatlivspolitik for patienter
Behandling af oplysninger
I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig, som patient, indsamler og behandler Lægerne Skibbroen 13A en række personoplysninger om dig.
I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Lægehuset behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.
Typer af oplysninger
Lægerne Skibbroen 13 A indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig:
Almindelige kategorier af personoplysninger:
- Navn, adresse, e-mailadresse, personnummer, køn, familierelationer, sociale relationer og uddannelse.
Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):
- Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar ), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse.
Formål
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Vores undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig.
- Udarbejdelse af speciallægeerklæringer.
- Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber.
- Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier.
- Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter.
- Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser.
- Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier.
- Ved tolkebistand udveksles oplysninger med sikkerhedsgodkendt tolkebureau efter aftale med Region Midt.
- Afregningsformål.
- Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks:
- Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen.
- Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder, men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of- service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer.
- Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder.
- Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre.
- Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder.
- Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter.
- Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning.
Frivillighed
Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.
Kilder
I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. syge- huse, henvisende læge eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.
Videregivelse af personoplysninger
I det omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:
- Der videregives oplysninger til, andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb.
- Der videregives oplysninger til andre myndigheder, kliniske kvalitetsdatabaser, Det Danske Vaccinationsregister, Styrelsen for Patientsikkerhed, Det Fælles Medicinkort, Politiet, Sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
- Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (egen-acces)
- Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
- Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne.
- Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer.
- Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via receptserveren.
- Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser.
- Ved videregivelse af epikriser videregives oplysninger til den henvisende læge og i visse tilfælde det henvisende sygehus.
- I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber.
Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger
Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:
- Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).
- Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den al- mindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap.
- Helbredsoplysninger til brug for videre behandling ved henvisning af patienter videregives efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp § 20-23 samt sundhedsloven.
- Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier sker efter reglerne i Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser i medfør af autorisationsloven.
- Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp § 49 og sundhedsloven.
- Medicinordinationer på recepter sendes via IT-tjenesten receptserveren efter reglerne i sundhedslovens kap. 42 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler sær- ligt kap.
- Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdata- baser v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
- Epikriser, som er et kort sammendrag af patientens sygehistorie og behandlingsforløb sendes til henvisende læge og i nogle tilfælde til henvisende sygehus efter reglerne i sundhedslovens kap.
- Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit eller hvis du ikke er myndig, med myndighedsindehaverens forudgående samtykke, databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).
- Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke eller hvis du ikke er myndig, med myndighedsindehaverens samtykke efter reglerne i sundhedslovens 43.
- Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling efter reglerne i sundhedslovens 45.
Tilbagekaldelse af samtykke
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.
Brug af databehandlere
Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere er p.t. Novax A/S
Opbevaringsperiode
Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde, hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysningerne i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.
Dine rettigheder
Du har – med lovens begrænsninger – visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”).
Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os.
Klinikkens læger holder så vidt muligt ferie på skift, så klinikken er sjældent lukket i ferier og omkring helligdage.
Der kan forekomme hele eller halve lukkedage i forbindelse med kurser og møder
Efter kl 16 og i weekender/helligdage henvises til lægevagten på tlf. 70110707.
På følgende links kan du finde relevant information om sygdomme, vaccinationer, kommunale sundhedstilbud, samt vejledning vedr. klagesager/ patienterstatning.
https://www.gigtforeningen.dk/
https://www.toender.dk/service-og-selvbetjening/sundhed-og-forebyggelse/sundhedstilbud/
https://patienterstatningen.dk/